Lørdan den 19. april 2008 i Ebern, Tyskland.
 
Det danske landshold i letkontakt var repræsenteret med 7 kæmpere ved dette års WAKO German open, Landsholdsdebutant Mikkel Møller, Kolding kung fu & kickboxing (cadetts -57 kg) vandt i flot stil sin klasse, ligesom Marck Laursen, Kolding kung fu & kickboxing (form softstyle) og Thomas Jensen, Kolding kung fu & kickboxing -63 kg gjorde det. Nina Von Druschke, kickboxing academy vandt bronze, imens Johanna Striim, Kolding kung fu & kickboxing overraskende tidligt i turneringen måtte se sig slået af en tysk landsholdskæmper, ligesom at Alexander Christensen, Kolding kung fu & kickboxing og Magnus Hansen, Chin-gu allerede var ude efter første runde.
Derudover deltog sammen med landsholdet Lene Laitinen, Chin-gu, som i første runde var ude af den stærkt besatte turnering, samt Nickolaj Christensen, Kolding kung fu & kickboxing som kun i finalen blev slået af en tysk landsholdskæmper, og dermed vandt sølv.
Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 4. maj 2008