Danmark var repræsenteret med et hold på tværs af forskellige DKTF klubber. Irish Open anses for Europas største turnering for let- og semikontakt samt form med omkring 2500 deltagende udøvere.
Johanna Striim (letkontakt -55 kg) stod for den bedste præstation, ved i semifinalen at vinde over den regerende ungarske WAKO vice-verdensmester. I finalen vandt Johanna over et forholdsvist ubeskrevet blad fra England. Thomas Jensen (letkontakt -63 kg) måtte nøjes med bronze, og tabte i semifinalen over den regerende og ti-dobbelte WAKO verdensmester fra Ungarn. Alexander Christensen (letkontakt -79 kg)måtte i kvartfinalen se sig slået efter en meget lige kamp. Johnny S. Jensen (letkontakt -70 kg) debuterede i begynderklassen og vandt alle sine fem kampe, og tog dermed guld med hjem. Martin Bøgedal (letkontakt +80 kg) vandt efter nogle tætte kampe bronze i begynderklassen.


irish open 2008 irish open 2008 irish open 2008 holdbillede irish open

I semikontakt var der om lørdagen den åbne vægtklasse for både herrer og damer samt 3 sortbælteklasser for herrer. I den åbne vægtklasse for kvinder kæmpede Gitte Guldahl. Hun havde en hård lodtrækning og mødte i første runde den forsvarende verdensmester fra Italien. Gitte gjorde det godt og leverede en flot kamp, men tabte desværre til Italieneren som senere vandt den åbne klasse. Hos Herrer stillede Mikael Møller og Thorkild Sundstrup op i henholsvis i -69 kg og -74 kg. Thorkild vandt sin første kamp, men tabte desværre derefter til den stærke nordmand Morten Spissøy. Mikael mødte nr. 3 fra WAKO VM og kom ikke rigtig igang og tabte desværre. Begge kæmpere stillede også op i den åbne klasse. Her var Mikael kommet igang og kæmpede flot og vandt sine to første kampe. Derefter skulle han møde den forsvarende WAKO verdensmester fra -89 kg. Det blev en god kamp, men med ca. 30 sek. tilbage blev Mikael desværre skadet og måtte trække sig og kunne ikke kæmpe resten af weekenden. Thorkild havde i den åbne klasse en meget flot og tæt kamp mod en græker, men tabte desværre med et enkelt point.
 
Søndag var det så de resterende klasser i semikontakt. Her stillede Gitte op i -55 kg og havde en meget tæt kamp der gik ud i overtid samt sudden death, hvor hun så desværre tabte. Thorkild stillede søndag op i -79 kg hvor han efter en god kamp desværre måtte se sig slået af en stærk canadier. Hos semikontakt for begyndere stillede Karina Johansen og Trine Højland op i -65 kg. De gjorde det begge rigtig flot og havde nogle gode kampe. Karina endte med en rigtig flot 3.plads, mens Trine desværre endte lige uden for medaljerækken efter at have tabt med bare et enkelt point til den senere vinder af klassen. Desuden stillede Martin Bøgedal og Johnny Søes også op i begynderklassen. Johnny kæmpede flot og opnåede en flot 3.plads, mens Martin efter en god indsats desværre tabte i 2. runde.
 
Print | Tilbage | Top

Sidst opdateret 18. marts 2008